DINAMARCA

viernes, 2 de septiembre de 2011

Jeg hedder Henrik Højager, er født i Januar 1965, opvokset på Lolland, og bor nu i Ringsted, med min dejlige forlovede og hendes tre børn.

Kampkunst
Jeg har gennem 27 år trænet forskellige kampstilarter, som karate og ju jutsu, men siden 1986 har mit hjerte ligget hos Bujinkan Budo Taijutsu, populært kaldet Ninjutsu, eller Ninja\'ens kampart.
Mine lærere er mange, men dem jeg har lært mest af og stadig lærer af, er: Sveneric Bogsäter, 15. Dan (Judan Ku), Michael Schjerling, 13. Dan (Judan Ka) (Michael er den jeg træner mest med nu) og Erland Kamstrup, 14. Dan (Judan Fu). Jeg tager derudover selv til Japan, hvert eller hvert andet år. Jeg er 8. Dan, Shidoshi

Når man træner Ninjutsu, er det vigtigt at forstå, at det IKKE er en kampsport, men en livsstil!
Jeg er kommet frem til den slutning, at jeg ikke træner, men studerer denne næsten 1000 år gamle og mystiske krigskunst. den er en uundgåelig del af min hverdag, ment på den måde at, de mentale teknikker som er højt udviklede, anvendes dagligt. Det er en holistisk kampkunst, bl.a. fordi naturen, vejret, flora og fauna, og brugen af disse til medicin og selvforsvar, også indgår i træningen. Det er læren om at være bevidst hele tiden, og bruge de forhåndenværende midler til at beskytte sig, eller forsvinde...

Jeg har efterhånden fået en så stor indsigt i Bujinkan, at jeg bare bliver endnu mere klar over, hvor lidt vi ved...det er som at skrælle et løg, der bliver bare flere og flere lag. Man får et nærmest lidenskabeligt forhold til disse fantastiske ninja\'er, som levede i skjul, og bør sammenlignes med en blanding af frihedskæmperne under 2. verdenskrig og nutidens elitesoldater.
Det fantastiske ved denne træning er f.eks. at grundteknikkerne faktisk ligger ovenpå hinanden, og er forbundet ligesom energicentrene i kroppen. Det er meget at beskrive her, men det bekræfter mig bare yderligere i, at det i sidste ende handler om næstekærlighed og medmenneskelighed, når man opdager balancen i at kunne bruge disse teknikker også i healing, idet de samme nervepunkter indgår.

0 comentarios: